USA-bøgerne
USA-bøgerne
Umiddelbart før det amerikanske præsidentvalg i november 2012 udgav vi disse tre bøger. Bogen om USA's hverdag er skrevet af journalist Anne Weimar, der netop er vendt tilbage efter fem års ophold i Virginia i USA. De to andre er skrevet af Sven Skovmand.
USA 1: Geografi
USA er 200 gange så stort som Danmark og har nogen af verdens største søer og højeste bjerge. Landet har noget af den mest frugtbare jord i verden, men også store ørkener og områder, der kun kan dyrkes med store mængder vand. Selvom landet egentlig er langt tyndere befolket end Danmark, bor 60 procent af indbyggerne i byer på over en million indbyggere.
Store områder rammes jævnligt af orkaner, tornadoer og oversvømmelser. Og i landets vestlige del er der store jordskælv. De koster dog kun få mennesker livet, fordi bygninger, veje og broer er bygget, så de kan holde til det.
USA 2: Hverdag
Børn og unge har det på mange måder helt anderledes, end de har det i Danmark. I skolerne skal de og deres forældre skrive under på at overholde reglerne. Og selvom deres sexliv nok ikke er meget anderledes, forlanger man i mange hjem, at døren er åben, når en dreng har besøg af en pige. Og modstanden mod abort betyder, at mange piger alt for tidligt får børn.
Sundhedsvæsenet er langt dyrere end i Danmark. Alligevel har mange indtil nu ikke været sikret behandling, hvis de blev syge. I det hele taget er den offentlige forsørgelse ringere, end den er hos os. Til gengæld er amerikanerne altid villige til at gøre en indsats for dem, der er i nød.
USA 3: Historie og politik
USA's præsident er på samtid mægtig og svag. Han kan starte en krig. Men vil han for eksempel gennemføre en lov, der skal spare energi, møder han et hav af forhindringer. Og som så meget andet i USA hænger det sammen med landets historie. USA blev nemlig befolket af mennesker, der ønskede frihed og ikke ville give enkelt mennesker for megen magt.
Det gør amerikansk politik besværlig – og spændende at beskæftige sig med.
Hent uddrag 1 som pdf her.