Bogen om Danmark

Bogen om Danmark er en oplagt gave for dem, der besøger familie og venner i udlandet, eller for firmaer, der får besøg af udenlandske forretningsforbindelser. Bogen om DanmarkDen er let at transportere, og næsten alle vil være glade for at modtage den.

Bogen, der er skrevet af forfatteren Sven Skovmand, er på 160 sider og rummer på sine første 144 sider over 200 farvefotos, hvoraf de fleste er taget af den kendte fotograf Henrik Saxgren.

Sammen med en let og overskuelig tekst giver de en god oversigt over det danske samfund, den danske natur og den danske historie. Der fortælles også om Færøerne og Grønland. De sidste 16 sider er et lille leksikon over forholdene i Danmark, hvor læserne kan få en mere grundig besked om forholdene.

Firmaer og institutioner, der har hyppige udenlandske kontakter, har vi et helt særligt tilbud til. De kan ved at købe mindst 100 eksemplarer få en selvstændig for- og bagside, hvor de kan fortælle modtagerne af bogen om deres virksomhed. Dermed vil den virke som en varig reklame i modtagerens bogreol. Vi hjælper gerne med teksten på engelsk.

Bogen om Danmark udkom første gang i 1988, og er siden da udkommet i fem forskellige udgaver. Den er solgt i over 20.000 eksemplarer. Mens 2008-udgaven udkom på både dansk og engelsk. er udgaven fra oktober 2011 kun udkommet på engelsk.

Bogen om Danmark koster i boghandelen 299 kroner. Bestiller man mindst 10 eksemplarer, vil man kunne købe dem gennem forlaget med rabat. 10 eksemplarer vil koste 150 kroner plus moms pr. stk, og 25 eksemplarer vil koste 120 kroner plus moms pr. stk.

Ønsker man en selvstændig for- og bagside, vil prisen være 25.000 kroner plus moms for for første 100 eksemplarer. Derefter er prisen 100 kroner plus moms pr. bog.

 

Se uddrag og billeder fra bogen.